“Man har kun et liv, og en chance,derfor giver jeg mig altid 110%.“
Mit navn er Benjamin Basso og jeg er 21 år.
‘Mit liv er speedway, og det har det været siden jeg første gang som syvårig satte mig op på en speedwaycykel.
Efter 13 års skolegang og en HHX-studenterhue i rygsækken, har min karriere taget fart.
Sæsonen 2022 var min første sæson som fuldtidsprofessionel. Men også en af de hårdeste sæsoner med omkring
100 løb på 6-7 måneder. Denne sæson har bidraget med utrolig meget udviklingsmæssigt både som person men sandelig også som speedwaykører.
Jeg har i snit fløjet hver tredje dag imens sæsonen har været i gang, hvor jeg her har haft en masse rejsetid og alene tid – Dette har været et af de sværeste punkter at vænne sig til. Men bortset fra de mange rejsetimer, som senere blev til afslapningstimer, værdsætter jeg de oplevelser og erfaringer min første professionelle sæson har bragt mig, og det bekræfter mig i, at speedway er den vej jeg vil gå.
Hårdt arbejde fører til gevinster, og det blev også bevist ivsæson 2022 med en række flotte resultater.
Benjamin Basso
“Losing is not an option”
I og med at Speedway nu er blevet mit fuldtidsjob, har min passion for sporten aldrig været større.
Jeg stræber konstant efter at være den bedste og prøver altid at være den bedste version af mig selv – både på og uden for banen. Derfor er det vigtigt for mig at holde både min fysiske og mentale tilstand i topform, med konditionstræning 7 gange ugentligt og styrketræning 3 gange ugentligt – herved sørger jeg for at min krop altid er 100% klar til at performe.
Derudover har jeg et tæt samarbejde med min mentale coach Bo Staalsat, som hjælper mig med at holde hovedet koldt. En af de største styrker jeg har, er min høje vindermentalitet, som gør det muligt at presse mig selv til det yderste.
Jeg stræber altid efter sejr, om det er hjemme ved køkkenbordet over et spil kort, eller om det er til verdensmesterskabet i speedway. Jeg tror på, at jeg kan gå hele vejen! – Gør du?