“Man har kun et liv, og en chance,derfor giver jeg mig altid 110%.“

Mit navn er Benjamin Basso, jeg er 23 år, og mit liv er dedikeret til én passion – speedway! Sådan har det været, siden jeg som syvårig satte mig op på en speedwaycykel. Da min HHX-studenterhue var en realitet, kastede jeg mig ud i at gøre speed- way til min karriere.






Sæsonen 2024 har været spændende. 85 løb på knap 7 måneder har krævet fart over feltet og rejseaktivitet næsten hver eneste dag! Derfor har denne sæson også været yderst gavnlig for både min personlige udvikling og min udvikling som speedwaykører.

I løbet af sæsonen fløj jeg gennemsnitligt hver tredje dag. 
Det skabte meget alenetid – en udfor- dring, som jeg har arbejdet hårdt på at vænne mig til. Nu er rejsetimerne omdannet til tiltrængte og værdsatte afslapningstimer, som jeg nyder. Det giver mig tid til at absorbere og sætte pris på de oplevelser og erfaringer, som min anden profes- sionelle sæson har givet mig. 

Det har bekræftet mig i min overbevisning om, at speedway er det helt rigtige for mig.Sæson 2024 var et at de hårdeste år i forhold til skader, hvilket gjorde det svært at leve op til de forventninger der var lagt forinden. Derfor har jeg fået endnu mere blod på tanden til 2025!









Benjamin Basso


“Losing is not an option”

I og med at Speedway nu er blevet mit fuldtidsjob, har min passion for sporten aldrig været større. 

Jeg stræber konstant efter at være den bedste og prøver altid at være den bedste version af mig selv – både på og uden for banen. Derfor er det vigtigt for mig at holde både min fysiske og mentale tilstand i topform, med konditionstræning 7 gange ugentligt og styrketræning 3 gange ugentligt – herved sørger jeg for at min krop altid er 100% klar til at performe. 

Derudover har jeg et tæt samarbejde med min mentale coach Bo Staalsat, som hjælper mig med at holde hovedet koldt. En af de største styrker jeg har, er min høje vindermentalitet, som gør det muligt at presse mig selv til det yderste.

Jeg stræber altid efter sejr, om det er hjemme ved køkkenbordet over et spil kort, eller om det er til verdensmesterskabet i speedway. Jeg tror på, at jeg kan gå hele vejen! – Gør du?